Skolen og klubben

SMT Løbeskolen er en del af SMT. SMT står for Silkeborg Motion-Tri-Klub.
SMT Løbeskolen startede for 16 år siden og har lige siden haft fornøjelsen af at give mere end 1000 unge og voksne i Silkeborg en god start som løbere.
Løbeskolen er, som navnet siger, det sted hvor man kan lære at blive en god løber, og på Løbeskolen er der forskellige hold, der varierer i løbehastighed og distancer, så der er plads til alle.
Mange af SMT-Løbeskolens trænere er uddannede trænere, og træningsprogrammet er udarbejdet af Steen Klercke, der er uddannet DGI-løbetræner.
Når man er medlem af SMT-Løbeskolen er man fuldgyldigt medlem af SMT og kan deltage i alle SMTs arrangementer.

Hvis du i forvejen er en god løber, men ikke har en klub at løbe i, kan du starte direkte i Silkeborg Motion/Tri-klub. Se link nederst på siden.
Hvis du er nybegynder som løber eller har brug for at komme i gang igen efter en skade eller anden form for løbepause, kan du starte i SMT Løbeskolen. Se nærmere her, hvordan du kommer i gang: Hvordan kommer jeg i gang?

Silkeborg Motion/Tri-klub

Silkeborg Motion/Tri-klub har som formål at give medlemmerne de bedst mulige betingelser for at dyrke løb, triathlon og duathlon, samt at skabe et godt klubliv. Dette være sig på både motions- og på konkurrenceplan.
Læs mere om Silkeborg Motion/Tri-klub på klubbens hjemmeside: http://www.smt-silkeborg.dk

SMT’s privatlivspolitik

SMT Løbeskolen er, som ovenfor beskrevet, en underafdeling af SMT (Silkeborg Motion og Tri klub). Deraf følger, at SMT’s privatlivspolitik også gælder for SMT Løbeskolen. SMT har som følge af den nye EU-lovgivning opdateret foreningens privatlivspolitik, så den er gjort mere overskuelig, og så den imødekommer de nye juridiske krav i forbindelse med EU’s persondataforordning (GDPR). Opdateringerne handler bl.a. om, hvornår og hvordan vi anvender dine personoplysninger samt om dine rettigheder og kontrol over egne personoplysninger. Du kan læse hele privatlivspolitiken her.   

1621905_748492768495509_1215954719_n

Tilbage til forsiden