Ny i løbeskolen

I 2. halvår af 2017 har vi disse tilbud i SMT Løbeskolen:

  • OP AF SOFAEN! Kom godt i gang med løb. For nybegynder. Fra 0 km til 6 km på 6 måneder.
  • BMI 27+ Få gang i dit løb. Specielt for deltagere med et BMI på 27+. I samarbejde med Helhedshuset.
  • ÅBEN LØBESKOLE. For mænd og kvinder, unge og ældre. Mange hold med forskellige distancer og løbehastigheder.

Alle hold starter fra SMT’s klublokaler, som er i kælderen på Marienlundsvej 31 i Silkeborg.
Træning hver tirsdag kl. 18.00. Og mulighed for fælles træning hver søndag kl. 10.00.

Se vores flyer med SMT Løbeskolens tilbud her
Læs mere om de forskellige hold her

OM AT KOMME I GANG
Mange stiller sig selv spørgsmålet: “Hvordan kommer JEG i gang med at løbe”?

Ja, faktisk har du har allerede taget det første skidt ved at besøge SMT Løbeskolens hjemmeside!
Næste skridt er, at du møder op til vores tirsdagstræning og snakker med en af trænerne.
Her kan du få mere at vide om, hvordan vi i SMT Løbeskolen kan hjælpe dig til at blive en god løber, så du kan komme i god form og sammen med andre kan få en masse gode oplevelser i den skønne natur rundt om Silkeborg.
Vi træner hver tirsdag kl. 18.00, og vi mødes vi ved SMT’s klublokale, som er i kælderen på Marienlundsvej 31 i Silkeborg.
Der er også tilbud om løb hver søndag kl. 10.00 fra Østre Søbad ved Almindsø.

“Er det nu også lige er noget for mig at begynde at løbe”?
SMT Løbeskolen er den løbeskole, der har størst erfaring med af få kommende løbere i gang med at blive gode løbere. Vi arbejder med langsomt at opbygge en god og stabil løbeform, så lysten til at løbe bliver bevaret. På den måde bliver det en varig glæde at have løb som en jævnlig motionsform. Vores løbeprogrammer er systematisk opbygget og dækker de flestes behov. Vi tager udgangspunkt i, at det tager tid at vende kroppen til at have løb som “hobby”.

Bliv en god løber – og oplev glæden ved at komme i god form
I SMT Løbeskolen går vi meget op i, hvordan vi systematisk kan opbygge kroppen og komme i god løbe-form. På den måde bliver det en glæde at komme af sted på løbeturene.
Det drejer sig om at få startet rigtigt med at løbe. Og blive ved. Og frem for alt at gøre det på en måde, så man undgår at få skader!
Det skal være dejligt at løbe, at bruge sin krop og få sved på panden!
Og det er godt for kroppen og helbredet, at være i god løbe-form!
Du behøver ikke, at have det “sidste skrig” i løbeudstyr. Bare du har et par rimelige løbesko, er det OK. Resten taler vi om efter behov og efter, hvilken årstid det er.

Har du løbet tidligere?
SMT Løbeskolen er ikke kun for nye løbere. Vi har også en del tidligere løbere, der har haft en pause pga. løbeskader eller andet, og som nu har brug for at komme i gang igen. Dem hjælper vi med at lave en tilpasset træningsplan, der på en kontrolleret og systematisk måde sikrer, at man kommer godt i gang med at løbe igen.

Tilmelding
Du behøver ikke tilmelde dig.
Du møder bare frem til løbetræning tirsdag kl. 18.00 ved SMT’s klublokale, som er i kælderen på Marienlundsvej 31 i Silkeborg.
Du er velkommen til at prøve et par løbeaftener, inden du beslutter dig for, om du vil indmeldes i SMT Løbeskolen.
Er du i tvivl, så ring endelig til en af trænerne. Du kan se en oversigt over trænerne under fanen ‘Træning’.
Vi er her, fordi vi selv synes det sjovt, og vi hjælper gerne andre!

Velkommen i SMT Løbeskolen efterårssæson 2017!

Udstrækning flok

Tilbage til forsiden